Kuld D
Kaya blev parret med Jiggy i begyndelsen af marts og vi fik 2 hvalpe d. 1. maj 2019
Sort/Hvid tæve 325 g
Zobel/Hvid han 350 g
Mor og hvalpe har det godt, men har brug for ro. Husk hvalpene skal være tre uger før vi modtager besøg. Bemærk også at vi hvalpetester når hvalpene er 7 uger gamle og først der efter endelig beslutter hvilken hvalp der går til hvilken familie.
Uge 1
Nu har hvalpene fået navne, drengen hedder Diki, tibetansk for sund og rask.
Pigen hedder Dharma, et tibetansk navn der betyder vejen til et bedre liv fra Buddhistisk tradition.
Diki vejer nr 550 g
Dharma vejer 480 g
De følger begge den vækstkurve de blev født på.
De bevæger sig mere og mere i kassen, stadig uden øjne og med lukkede ører. På Diki kan man se at næsen så småt er begyndt at blive sort. Hvalpene nyder at gemme sig i et uldtæppe vi har lagt ned i kassen, for at holde varmen, det er ikke sådan når de ikke er så mange til at varme hinanden.
Uge 2
Så gik den anden uge
Diki vejer 862 g
Dharma vejer 715 g
De følger pænt deres vægtkurve.
De bevæger sig mere og mere, øjnene er sprækker der lige er ved at åbnes. De sover jo det meste af tiden og ligger tæt ved hinanden. Der var et tidspunkt hvor vi troede de var væk, Kaya havde lige været i kassen og da hun hoppede op havde hun lagt tæppet over hvalpene, hvor omsorgsfuldt af hende, hun er en god mor.
Hvalpenes sorte næsefarve er stadig mere tydelig, hvilket ses af billederne.
Uge 3
Så gik den tredie uge
Diki vejer 1199 g
Dharma vejer 999 g
De vokser fortsat pænt.
Øjnene er helt åbne nu, de kan sige lyde i form af små bjæf og knurrer lidt af hinanden, er i dag så småt begyndt at lege sammen. De går rundt i kassen på deres små lidt usikre ben.
Kaya paaser dem stadig godt og sørger for der ikke kommer noget til dem.
Der har været besøg for første gang i dag
Uge 4
Så gik den fjerde uge
Diki vejer 1540 g
Dharma vejer 1300 g
De vokser fortsat pænt.
Der var besøg af hvalpekøbere.
De leger mere og mere med hinanden, du har begge fået tænder nu, og er begyndt at spise, det kunne det lige med det samme.
Første gang ude på gulvet, og faldt pladask i søvn få minutter efter. De er endnu ikke gået længere væk end det rum de opholder sig i, selvom døren står åben.
Halvsøster er meget omsorgsfuld og vil gerne være sammen med hvalpene. Mor Kaya er helt rolig og det virker somom hun lærer Cille hvordan man tager sig af hvalpe, det er fascinerende hvordan naturen i en flok fungerer, når man lader det ske uforstyrret.
Hvalpene trækker i sokken med en knude på og er begyndt at lege mere og mere med hinanden, der er lyd på, de knurrer og siger vov.
Der kommer mere i næste uge, hvor de små har oplevet flere nye ting, det går rigtig stærkt nu med deres udvikling.
Uge 5
Så gik den femte uge
Diki vejer 2150 g
Dharma vejer 1850 g
Der gik en uge mere og det går derudaf, ormekur smager ikke godt, pyhpøj og ryste på hovedet.
Negleklipning er gået fint og vi håber de lærer det så det bliver uden besvær senere, alle deres negle er hvide så det er let at se hvor langt man kan klippe uden at der går hul.
De har leget i haven, på terassen, gået på flere slags underlag, de klarer fint at vores gulve er glatte med enkelte tæpper, og oplever derved flere slags underlag.
De kæmper meget med hiananden - højlydt og de har fået en legekammerat der også hjælper med at deltage i legene.
De giver besked såfremt der er noget der ikke er som de ønsker, fx har det krævet en del at prøve at køre bil, vi har været ude at køre to gange.
De blev helt stille efter meget hyl og skrål i længere tid og da jeg åbnede transportkassen lå de begge under tæppet og sov, vågnede desværre inden jeg nåede at tage billedet, de var meget trætte bagefter, som ses på billedet efter.
Vi har været på besøg på en bodegård, hvor vi besøgte høns, hunde og små børn.
Der var en havetraktor som vi hørte og optog lyden, så de kan høre den igen, de har også hørt motorcyklen starte.
Vi spiller en CD fra DKK, den indeholder lyde af fyrværkeri, skud og torden, så de skulle være forberedt til nytårsaften.
De vokser lidt rigeligt og vi har måttet undlade at give dem ret meget at spise, da mor bliver ved med at amme dem og de derved får de de har brug for, normalt ville hun på dette tidspunkt være meget træt af amning, men hun vil gerne fortsætte og det lader vi hende gøre, noget af det man kan forvente ske når der kun er to hvalpe - de er megt forkælede og hun passer meget på dem, især hvis andre hunde kommer nær går hun imellem eller styrer legen så den ikke bliver for voldsom.
Uge 6
Så gik den femte uge
Diki vejer 2625 g
Dharma vejer 2225 g
Nu kan de køre bil uden at hyle hele vejen.
Vi har været ude at besøge en dyrebutik og fået halsbånd og snore, samt hilst på en venlig dame der.
Hvalpene har fået mere legetøj, udendørs tunnel, agility tunnel samt springbarrer, hvor Dharma har været over nok så flot, desværre nåede vi ikke at fange det på billede. Hvalpene har også fået en gynge, de første dage var den lidt farlig, men nu gynger de på livet løs.
Vi har været en tur ved stranden, udforsket sand, tang og vand. Dharma fandt ud af at der sagtens kunne tisses også der, de besørger for det meste på de aviser vi har lagt ud.
Hvalpene besøger trimmebordet ind i mellem, hvor de nusses med, børstes og tørres, negleklippes og det hele.
Uge 7
Så gik den sjette uge
Diki vejer 3050 g
Dharma vejer 2800 g
Denne uge har været præget af hvalpenes tiltagende selvstændighed, de viser mere og mere deres personlighed. De går højt op i at undersøge alt, toiletruller, gulvskrubber, blomser, grene, pinde, sko og hvad som helst de kan komme i kontakt med, så det er med at hvalpesikre hjemmet. Tænderne er meget skarpe og kløer sikkert.
De spiser næsten ikke mere hos Kaya, hun opdrager dem og knurrer hvis ikke de opfører sig som hun ønsker, og det er påfaldende at se hvor lidt det påvirker dem, de tager det helt naturligt.
Vi har haft besøg af hvalpefaderen og en ældre hund, hvor de små kom på bordet og selv stillet op til præsentation, se hvor fine de er.
Det har været meget varmt ind i mellem og hvalpene har haft balje med vand i haven og leget med vandet.
Det har også regnet og desværre den dag det var torvedag blev det meget regn så billedet er tomt for mennesker, vi mødte enkelte der havde voget sig ud iuvejret, hvor vi kom til at opleve torden i virkeligheden, så godt det var trænet før.
I dag har de fået deres stambog og blev chipset, de peb men det var hurtig overstået.
De ved nu hvad tis,tis betyder og hvis vi er opmærksomme på hvornår de har leget, sovet og spist kan vi undgå for mange våde søer indenfor. De adlyder begge to deres navne.
Uge 8
Så er det ved at være sidste gang vi fortæller noget om kuld D, inden de ankommer til deres nye familier-
Diki vejer 3750 g
Dharma vejer 3300 g
Vi har haft besøg af hvalpetester Helle Mulvad (der er en artikel om hende i Hunden fra juni måned ), begge hvalpe er nogle stærke personligheder der gerne vil bestemme selv, så de kræver en del.
Hvalpene har været på besøg hos en handicappet og oplevet kørestol.
Denne uge har de kørt i bil to gange, da vi ogås har været en tur ved dyrlægen og blevet vaccineret, de var meget symetriske og harmoniske i kropsbygning og muskulatur. Dette kan vi godt følge, da de leger, leger og leger igen, med alle der gider. De bader, sopper, graver i jorden, finder pinde, og løber efter ting og sager. Derefter kommer søvn diverse steder som også fremgår af billederne.
Tiden til farvel til at bo hos os i hverdagen nærmer sig, det er altid meget glædeligt at gøre andre familier glade og samtidig vemodigt at sige farvel, da vi knytter os meget til de små væsner.
Til slut ser i billeder af Absalon og Balder fra kuld A og B, da vi havde hvalpetræf i lørdags.
1 År maj 2020