Kuld C

Kuld C

Kaya blev parret med Buster i begyndelsen af maj og vi fik 5 hvalpe i nat d. 5. juli 2017.


C-kuld juli 2017.

Cepla er født kl. 01.40 - 201G

Cimba er født kl. 02.45 - 223G

Chespa er født kl. 03.05 - 233G

Cuna er født kl. 03.15 - 196G

Chenpo er født kl. 05.00 - 240G


Mor og hvalpe har det godt, men har brug for ro. Husk hvalpene skal være tre uger før vi modtager besøg. Bemærk også at vi hvalpetester når hvalpene er 7 uger gamle og først der efter endelig beslutter hvilken hvalp der går til hvilken familie.

Uge 1

Uge 2

Cepla 605 G

Cimba 677 G

Chespa 679 G

Cuna 590 G

Chenpo 680 G

Alle har nu fået øjne, Cimba og Chespa kom først. De to er også dem der kravler mest, alle møffer mere mindre  rundt,  så vi har lukket den kasse de ligger i.

Hvalpene er stadig meget stille og vi hører dem meget sjældent kalde på mad og mor.

De vokser fortsat som de skal, Cuna fortsat den mindste og Chenpo den største som ved fødslen.



Cepla 410 G

Cimba 445 G

Chespa 450 G

Cuna 380 G

Chenpo 443 G

En uge er gået og der gik 3 dage inden mor Kaya ville gå med på luftetur, det går bedre nu, i dag gik hun for første gang  med hele vejen, uden straks at trække for at komme hjem igen. Hvalpene trives og tager på som de skal, de er helt rolige selv om vi tager dem op og de piver ikke.

Vi har stimuleret deres tactile- og vestibulære sanser ved at tage dem op, røre deres kroppe og poter og holde dem få sekunder i forskellige positioner, en gang hver dag. De er stadig blinde men er begyndt aktivt at forsøge at bevæge sig. Glæder mig allerede til at fortælle nyt næste uge

Uge 3

Cepla 798 G

Cimba 899 G

Chespa 885 G

Cuna 790 G

Chenpo 892 G

Nu er hvalpene lidt mere til stede, de reagerer på lyd. De udvilker sig forskelligt, Cepla og Cuna siger lyde, når der er noget de gerne vil. Chespa prøver at kravle op ad lammeskindet de har i kassen, vi har haft kassen åbnet for første gang i dag, hvor de prøver at komme ud men kan selvfølgelig ikke komme tilbage, dette ført an af Cimba. Chenpo er ret nysgerring og undersøger kassen.

Alle hvalpe vokser  stadig godt og vi glæder os over de trives.

I dag har vi sat en plade op så når de kommer lidt mere ud har de stadig et aflukket rum der er overskueligt.

Hvalpene har haft gæster for første gang i dag.


Uge 4

Cepla 980 G

Cimba 1100 G

Chespa 1111 G

Cuna 1012 G

Chenpo 1072 G


Vi oplever nye ting hos hvalpene hver dag.

Hvalpene har, som I kan se, fået mad selv og de var forbavsende gode til at spise selv lige fra første gang.

Hvalpene er begyndt at bevæge sig mere frit  rundt, de leger med hinanden og reagerer på lyde og andet fra omgivelserne. Kassen har en klap som går ned til gulvet, her tager de rucheture flere gange om dagen

Kindtænderne er begyndt at dukke frem.

De har haft en bold og en legetunnel inde hos dem som de undersøger, men leger mere med hinanden end med ting endnu.

De har prøvet at blive børstet, det var lidt for voldsomt på trimmebordet,  så det må prøves  i deres højde først og de kan blive trygge ved det der inden vi går videre.

Der kom flere gæster denne uge og det er så fristende at vælge/ønske ud fra det spontane indtryk fx deres farver, men det er vigtigt at vente så der tages så mange faktorer med i overvejelserne som muligt - tålmodighed og I skal vide at uanset hvilken hvalp der bliver Jeres vil I elske den og holde af den når den bliver en del af Jeres hverdag det er ikke farven der afgør Jeres gode forhold, men hundens temperament og mentalitet i forhold til Jeres livsformer.

Der er taget DNA prøver, Arvemæssigt er det kun NCL eller RCD4 de evt kan være bægere af, der går en tid inden der er svar herpå.

Uge 5

Cepla 1370 G

Cimba 1550 G

Chespa 1600 G

Cuna 1375 G

Chenpo 1485 G

Det går stærkt nu, de har taget meget på og spiser sjældent hos mor, hun siger jævnligt fra til dem. De trives og er meget nysgerrige og bevæger sig længere og længere væk fra kassen. Første gang på terassen det var lidt stort og godt at søge tilflugt i kasserne, når det blev for meget. Det går godt med børstningen på trimmebordet, nogle nyder det mere end andre, de har alle også fået klippet negle. De har fået første ormebehandling, føj det smagte ikke så godt. De er alle dejlig rolige, når de er i hænderne og søger os så snart de er vågne, vi vælger at begrænse deres færden rundt i huset for at passe på at der ikke sker dem noget og de får kun lov til at gå frit rundt, når vi kan holde øje med dem. De sover forbavsende godt om natten og meget længere end jeg husker fra andre kuld, de er godt mætte og se hvor meget de har taget på fx Chenpo kommer sig virkelig. De er en meget homogen gruppe, dog er det stadig Cepla og Chespa der er de mest modieg, Cuna har overrasket flere gange hvor hun på sin stille måde pludselig er et andet sted end forventet i gang med at undersøge et eller andet. Cimba leger en del med Cepla men er ellers meget rolig. Vi er meget glade for de små og tiden hvor vi kan gøre noget for deres trivsel er kort, ugerne flyver afsted og vi kan ikke fylde mere på end de er klar til at adaptere. Til køberne vil jeg sige, jeg hører de ønsker der er givet og så vidt muligt  vil det imødekommes, de kommende uger vil vise mere og mere hvilke egenskaber og mentalitet der er fremtrædende hos den enkelte.


Uge 6

Cepla 1730 G

Cimba 2124 G

Chespa 2060 G

Cuna 1830 G

Chenpo 1850 G

I denne uge er der sket flere ting, hvalpene har været i transportkasse og kørt deres første biltur, de har også været en tur i cykelvogn, fået halsbånd på og mødt en robotplæneklipper.

De er stadig meget nysgerrige og prøver kræfter af med hinanden og de har prøvet at have besøg af en hvalp af en anden race, det gik fint, de er også stadig nysgerrige selvom deres far ind imellem siger fra til dem og det er postivit at de ikke sådan lader sig kue ved lidt modstand.

Endnu er begivenhedsrig uge hvor samspillet hvalpene imellem har fyldt meget.

Uge 7

Cepla 2087 G

Cimba 2460 G

Chespa 2540 G

Cuna 2170 G

Chenpo 2180 G


Endnu en uge er gået, verden folder sig mere og mere ud. Når I kigger på billederne kan I se mange af de ting vi har lavet med hvalpene.

Manden fra Dansk Kennel Klub har været og chippe hvalpene.

De har fået mere legetøj og bruger hinanden som legetøj, de løber og bevæger sig med flyvende fart.

De er blevet tiltagende bedre til at køre i bil og være i transportkasse.

Vi  har også haft hvalpetesteren på besøg, det er meget overraskende hvad hun finder ud af når hun har hvalpene på egen hånd, hvor fungerer de anderledes end når de er i deres flok og det hun finder er deres blivende træk.

Alle vores hvalpe har udtalt folkinstinkt og reagerer kraftigt på at være alene, men er alle meget harmoniske og gode til at håndtere noget der påvirker dem, nogle skal have mere tid og støtte end andre.

Jeg vil bede de heldige købere af vores hvalpe at sende en godt brugt t- shirt så hvalpen har mødt lugten fra Jeres hjem og Jer inden overdragelsen samt sende jeres oplysninger der skal stå på købskontrakten, navn, adresse, telefon og mail.

Nyd de dejlige billeder......

Uge8

Alle vejer mellem 2,4 og 2,9 kg.

Den sidste uge har været lidt præget af at vi skulle sige farvel til to af hvalpene, vi trøster os med at vi har rigtig god kontakt de familier hvalpene kommer til og er sikker på at vi kan følge hvalpene under deres opvækst.

Vi har været ved dyrlægen og blevet vaccineret, hvor de 5 hvalpe præsterede 10-12 pytter på gulvet, så de var noget overvældene for dem men de  klarede det fint næsten uden piv og alle var sunde og raske.

Vi har været i skoven og ved stranden. Kørt bil flere gange.

De leger og leger med hinanden i dag torsdag er der lidt stille efter to er taget hjem til deres familier, Cuna rejser næste uge og Chenpo bliver hos os og hun skal være vores nye avlstæve om nogle år.

Vi har gået en del ture i snor og det bliver bedre, det med trimmebordet kræver en del øvelse, det er ikke så let at ligge stille.

Prøv at se Cimba i pelsen, hvordan den forandrer sig, jeg tror han bliver som sin far bare lidt mørkere, han er helt lys i bunden og omkring øjnene, men det forandrer sig løbende.

Hvalpene udforsker verden hele tiden, de vil gerne fange gulvkluden og reagerer ikke på støvsugning eller vaskemaskinen.

Vi har en trappe og vores slags hunde kan godt lide at komme op i højden, så der er kamp om de nederste to trin. I kan også se det på billedet hvor Cimba ligger på stenen, her er godt overblik.




Uge 9

Så gik der næsten en uge og vi har oplevet hvordan det er når to af flokken er væk, de tre der er tilbage i skrivende stund skal indfinde sige i rangordnen på ny.

Hvalpene dier ikke mere og klarer sig godt kun med hvalpemad, de spiser tre gange i døgnet og det går fint.

De er rolige om natten og når vi er væk, men lige nu har de også hinanden, det kan godt være det bliver anderledes når de kommer hjem til deres familier.

I lørdags var vi en tur på torvet og mødte forskellige mennesker både i kørestol, store og små.

Cimba har fået en ny familie og de kommer på lørdag og henter ham, han har prøvet at lugte til deres lugt, det optog ham en del, da vi åbnede kuverten.

I mandags var Chenpo til hundetræning for første gang hun var fuldstændig overvældet og kunne ikke så meget andet end at opleve stedet og de andre hunde, det bliver nok bedre hen ad vejen når det bliver mere vant for hende.

Vi har været ude at køre i elevator, da der er elevator i Cimbas kommende hjem, alle hvalpene så meget nysgerrige ud af vinduet da vi kørte op og ned, op og ned -  og klarede det fint uden nogen reaktioner andet end nysgerrighed


Så er der fem glade familier med deres nye hvalp.